Vejarealer

RÃ¥den over Godhavn Grundejerforenings vejarealer (herunder rabatterne)
Vejene (herunder også rabatarealerne) og stierne i området har Godhavn Grundejerforening skøde på i overensstemmelse med bestemmelserne i de tinglyste deklarationer om bebyggelse, benyttelse, hegn, veje mv. punkt D, sidste afsnit.

Det betyder, at vejarealerne (kørebane, rabat og stier) er grundejerforeningens ejendom. Det følger af dansk rets almindelige regler, at ejeren kan disponere over arealet under hensyntagen til lovgivningen og andre gældende regler (fx servitutter), mens en tilsvarende ret til at disponere som udgangspunkt ikke er tillagt andre.

Etablering af overkørsler
Vejarealerne er omfattet af reglerne i privatvejsloven, som du kan se her. Kommunen have oprindeligt  bestemt at foreningens veje administreres efter byreglerne, dvs. lovens afsnit III. Gribskov Kommune har imidlertid i 2009 ophævet denne beslutning og vejene mÃ¥ nu igen anses for omfattet af landreglerne i lovens afsnit II.

Når en grundejer ønsker at etablere en overkørsel, skal der indsendes ansøgning med tilhørende skitse til godkendelse hos Gribskov Kommune, Teknik Vej og Forsyning. Ansøgningen skal indeholde oplysning om bredde i vejgrænse, materialer og afvandingsforhold. Ved materialevalg skal der tages hensyn til, hvad der er almindeligt i området. Forvaltningen har en fast praksis om at overkørslers bredde normalt ikke må overstige 3,5 m.

Overkørslen går fra kørebanekant til skel mod grundareal. Det er den enkelte grundejer, der skal vedligeholde egen overkørsel. Ved sløjfning af overkørsel er det grundejerens pligt at retablere græsrabatten.

Inden kommunen giver tilladelse til etablering af en overkørsel, bliver vejejeren (dvs. Godhavn Grundejerforening) bedt om en udtalelse.

Anden brug af vejarealerne (herunder rabatterne)
Der er ingen steder i foreningens vedtægter, ordensregler eller de tinglyste deklarationer eller andre aftaler tillagt medlemmerne rettigheder til at ændre i rabatternes udseende eller på anden måde gøre indgreb i sti-, rabat- og vejarealer eller benytte arealerne til oplag eller permanente parkeringsarealer. Medlemmerne er pålagt visse vedligeholdelsespligter for arealerne (renholdelse, beskæring af beplantning osv.).

Grundejerforeningen har modtaget klager fra medlemmerne over de mange og meget omfattende indgreb i rabatternes udformning og visse steder fuldstændige inddragelse af rabatarealet i parcellernes parkerings- og haveareal. Der er i den forbindelse også peget på, at rabatternes græsarealer har en vigtig funktion til afledning af overfladevand ved nedsivning, mens denne effekt forsvinder ved belægning med sten eller asfalt og overfladevandet derfor løber ud på kørebaner og kan være medvirkende til oversvømmelser.

De omfattende stenbelægninger i rabatarealerne vanskeliggør også en eventuel kommende opgravning af rørlagte grøfter i rabatarealerne med henblik på reparation, ligesom andre ledningsejere (vand, kloak, el, tele mv.) vil have tilsvarende besværligheder.

Disse forhold har aktualiseret en håndhævelse af foreningens ejendomsret til rabatterne. Bestyrelsen har derfor over for foreningens medlemmer gjort opmærksom på, at det ikke er tilladt at ændre på rabatternes udformning uden bestyrelsens forudgående skriftlige godkendelse.

©Godhavn Grundejerforening
CVR 32 18 69 47