|
Dato
|
Oprindelig nyhedstekst
|
|
28.09.2011
|
Den trykte udgave af Medlemsinformation nr. 50 er på vej ud til medlemmer, der ikke får e-mails fra foreningen. Alle informationer i bladet har tidligere været bragt her på hjemmesiden. Du kan se den trykte udgave her. Ønsker du et trykt eksemplar tilsendt, så kan du bestille det ved at bruge “Skriv til os”.
|
|
20.09.2011
|
Der vil også i år blive afhentet og fliset grenaffald sidst i oktober måned. Læs mere om ordningen, tilmeldingsfrist og betaling her.
|
|
13.08.2011
|
Flere har klaget over støj fra plæneklipning uden for tidsrummet fastsat i vores ordensregler. For at sikre, at alle kender reglerne - og også fortæller lejere, familie og gartneren om dem - omdeler vi nu en trykt udgave af reglerne til alle. Sæt reglerne på opslagstavlen/køleskabsdøren og fortæl om dem til alle som færdes på din grund. Reglerne er ikke opfundet for at genere nogen, men for at gøre sommerlivet behageligt for os alle. Du kan selvfølgelig også se ordensreglerne her.
|
|
11.08.2011
|
Kontingentet for 2011/12 skulle være indbetalt den 2. august 2011. Hvis du ikke har betalt endnu, så få det gjort i en fart. Kassereren går i gang med at rykke for manglende betalinger i næste uge – så vil du spare rykkergebyret så skal pengene være på foreningens konto senest onsdag den 17. august 2011. Du kan læse mere om kontingentindbetaling her.
|
|
28.07.2011
|
Mødet, som kommunen har inviteret til om frakobling af vores vandløb fra spildevandssystemet, finder sted tirsdag den 9. august 2011 (og altså ikke en torsdag).
|
|
19.07.2011
|
Kommunen har inviteret til dialogmøde om dræn og kloak i Holløselund tirsdag den 9. august 2011 kl. 17.30-19.00 på Brudsbakke ud for nr. 15. Anledningen er, at kommunen nu planlægger at afbryde forbindelsen fra vort drænsystem til spildevandssystemet, således som den har varslet tidligere. Grundejerforeningen vil også være til stede. Grundejerforeningen vil fortsat kæmpe for, at kommunen sørger for, at afbrydelse ikke finder sted før der er sikkerhed for, at overfladevand kan bortledes på anden vis uden gener for grundejerne.
|
|
19.07.2011
|
Kontingentopkrævning for 2011/12 er på vej. Kontingentet er uforandret i forhold til sidste år, dvs. 500 kr. i kontingent og 250 kr. i vejbidrag. Opkrævning sker via Betalingsservice, hvis du er tilmeldt - ellers modtager du et girokort med posten fra Betalingsservice. Betalingsfristen er den 2. august 2011.
|
|
15.06.2011
|
Referatet af den ordinære generalforsamling foreligger nu. Du kan se referatet her.
|
|
17.05.2011
|
Den trykte MedlemsInformation nr. 49 er udsendt til medlemmer, der ikke modtager elektronisk post. Den omdeles i løbet af de næste 3-4 dage. Den trykte udgave indeholder kun informationer, der tidligere har været bragt her på hjemmesiden. Du kan se og udskrive den trykte udgave fra “arkiv-siderne”. Har du brug for et trykt eksemplar, kan du få det udleveret på generalforsamlingen eller bestille det via “Skriv til os”-siden.
|
|
15.05.2011
|
Indkaldelse til den ordinære generalforsamling den 5. juni 2011 kl. 10 - se her.
|
|
07.05.2011
|
Har du tænkt på : at det du gemmer lidt af vejen for dig selv fx bag skur eller carport, kan være meget synligt for din nabo at din beplantning og dine høje træer mod nord og vest for dig, er mod syd og øst for din nabo og hindrer solen i at nå din nabo at den "fede" musik, du fyrer af ved sommerfesten i haven, kan opfattes som et støjhelvede af din nabo at du også er nabo
|
|
01.05.2011
|
Gribskov Kommune har i april måned 2011 skrevet til en række af foreningens medlemmer om genopretning af kysten ved sandfodring. Kommunen gennemfører nogle orienterende borgermøder og en vejledende afstemning blandt de grundejere, der bor mindre end 1000 m fra kysten. Borgermødet er den 13. maj 2011 kl. 16-18 i Kultursalen i Helsinge (Gribskov Gymnasium).
Bestyrelsen har tidligere omtalt sagen og forklaret principperne for sandfodring. Det kan du læse om her. Bestyrelsen drøftede sagen på det seneste bestyrelsesmøde. Der var i bestyrelsen enighed om, at det var en god og bæredygtig ide, som kommunen var på vej til at gennemføre og som ville sikre, at vi fortsat har sandstrande. Det var også bestyrelsens opfattelse, at økonomien for de grundejere, der forventes at skulle bidrage til projektet, er ganske rimelig. Bestyrelsen vil derfor opfordre de grundejere, der bliver bedt om at give deres mening til kende, om at stemme for forslaget.
|
|
30.04.2011
|
Fællesstien fra Hørmarken til Hyrdeleddet er nu blevet afspærret, så det ikke længere er muligt at køre ind på stien i bil. Grundejerforeningen havde modtaget flere klager over, at stien blev benyttet til bilkørsel. Der er også blevet ryddet op ved udgangen fra Storedal til den offentlige cykelsti ved Vejbyvej; her var beplantningen ved at tage overhånd og beskadige asfalten.
|
|
25.03.2011
|
Spulingen af vore vandløb er afsluttet. De sidste tv-inspektioner foregår i næste uge. Læs mere her.
|
|
13.03.2011
|
Det er ikke længere tilladt at foretage afbrænding af haveaffald i sommerhusområder. Læs mere her.
|
|
13.03.2011
|
Bestyrelsen har rykket for at få færdiggjort spuling og tv-inspektion af vore rørlagte vandløb. Du kan læse mere om de foreløbige resultater her.
|
|
28.02.2011
|
Bestyrelsen har bedt Landliggersammenslutningen om at se på påbuddet om snerydning på veje i sommerhusområder. Det er bestyrelsens opfattelse, at der intet fornuftigt er i, at kommunen forsøger at få vejene omfattet af reglerne for veje i byerne og dermed et krav om vintervedligeholdelse af vejene. Vejene bør fortsat efter bestyrelsens opfattelse være omfattet af de lidt mindre restriktive regler for veje på landet. Landliggersammenslutningen har lovet at tage sagen op til drøftelse med kommunen.
|
|
08.02.2011
|
Gribskov kommune har bedt ejeren af Markeskelsvej 9 om at få ryddet op på grunden og afspærret byggepladsen inden udgangen af november 2010. Da sagen endnu ikke er løst, vil kommunen blive rykket. Du kan læse mere her.
|
|
Hele 2010
|
Alle nyheder fra forsiden i 2010 finder du her.
|
|
Hele 2009
|
Alle nyheder fra forsiden i 2009 finder du her.
|