Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Godhavn Grundejerforening søndag den 3. juni 2012 kl. 10 i Idrætshuset i Tisvilde, Bygaden 35, 3220 Tisvildeleje.
DAGSORDEN
Valg af dirigent.
Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år. Beretningen udsendes med dagsordenen.
Forelæggelse af det reviderede regnskab. Regnskab udsendes med dagsordenen.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Efter vedtægterne vælges i lige år tre medlemmer til bestyrelsen for to år. På valg er Torben Madsen, Peter Borris og Kristian Bennike. Peter Borris og Kristian Bennike genopstiller. Torben Madsen genopstiller desværre ikke. Bestyrelsen foreslår, at Peter Borris og Kristian Bennike genvælges og at Niels Lund, der hidtil har været suppleant, vælges som nyt bestyrelsesmedlem. Er der andre medlemmer, der ønsker at stille op til valg til bestyrelsen, kan henvendelse rettes til formanden. Der er mulighed for at opstille på generalforsamlingen uden forudgående anmeldelse.
Valg af revisor og -suppleanter. Bestyrelsen foreslår genvalg af de nuværende revisorer Klaus Gregersen og Benny Hansen samt af revisorsuppleanten Ellis Nygaard.
Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent, ekstraordinært kontingent eller bidrag. Bestyrelsens forslag til budget udsendes med dagsordenen. På baggrund af budgetforslaget foreslår bestyrelsen, at kontingentet fastsættes uændret for det kommende år, dvs. 500 kr. i kontingent og 250 kr. i bidrag til vejvedligeholdelse.
Forslag fra bestyrelsen. Bestyrelsen stiller i år forslag om en ny haveaffaldsordning til erstatning af den hidtidige brugerbetalte grenaffaldsordning. Forslaget udsendes med dagsorden.
Forslag fra medlemmer. Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen.