Grenordning

Der vil også i år blive fliset grenaffald i slutningen af oktober måned.

Alle grene placeres ud for parcellen således at den tykke ende vender ens i bunkerne. Gerne med grenlængder op til 4 meter. Træstammer og tykkere grene, som kan anvendes i brændeovn, bedes afskåret i passende længder og lagt i bunke(r) for sig selv, således at interesserede medlemmer kan tage det hjem til eget brug.

Men husk: ingen rødder, bambus, stauder, hækafklip og lignende.

For at holde den lave pris er det en betingelse, at grenaffaldet lægges rigtigt, og at det kun er grenaffald fra tilmeldtes egen parcel.

Vi er gÃ¥et bort fra ordningen med flismærkaten pÃ¥ postkassen. Ønsker du at modtage flis af dit grenaffald, sÃ¥ giv besked samtidig med indbetalingen til foreningen. Skriv ”FLIS” og sommerhusadressen i feltet til meddelelser til modtageren.

Skulle der blive flis tilovers, kan dette leveres gratis til de medlemmer som mÃ¥tte ønske det. Giv besked om, at du ønsker flis senest den 14. oktober 2011 ved at bruge  ”Skriv til os” og blot anføre adressen og at der ønskes flis. Har du ikke adgang til Internettet, sÃ¥ kan du ringe til Erling Lysdahl pÃ¥ nedenstÃ¥ende telefonnummer. Der leveres kun flis, hvis der er noget til overs.

Tilmelding til grenaffald/flis
Tilmelding foretages ved at indbetale 400 kr. til foreningens konto reg.nr. 1551, kontonr. 3 14 03 34 senest fredag den 14. oktober 2011.

Sidste frist for udlægning af grenaffald er søndag den 30. oktober 2011 kl. 12.00.

Beløbet på 400 kr. dækker for flisning af 5 m3, for yderligere m3 betales kr. 75,- pr. m3.

Som vejledning til opgørelse af mængderne der kan afleveres for 400 kr. kan nævnes, at 5 m3 svarer til en bunke grenaffald der er ca. 1 meter bred, 1 meter høj og 5 meter lang. Er bunken ca. 1,7 meter høj, må bunken kun være ca. 3 meter lang.

Som drøftet på generalforsamlingen overvejes en ændring af ordningen, men det bliver tidligst til næste år.

Spørgsmål til grenaffaldsordningen kan rettes til Erling Lysdahl på telf. 20 25 15 15.

©Godhavn Grundejerforening
CVR 32 18 69 47