Elektronisk post

Hurtigere information fra din grundejerforening…

Godhavn Grundejerforening bruger så vidt muligt e-post og foreningens hjemmeside i kommunikationen med medlemmerne.

Det er både billigere og hurtigere end trykning, kuvertering og postforsendelse på gammeldags facon. Foreningen kan altså spare penge, og du kan få mere og hurtigere information om aktuelle emner.

Bestyrelsen har derfor besluttet i højere grad at kommunikere elektronisk med medlemmerne. Når vi ved noget nyt, eller når der er udvikling i aktuelle sager, så vil vi holde medlemmerne orienteret gennem e-mails og hjemmesiden. Den trykte medlemsinformation vil kun blive udsendt med postvæsenet to gange om året til medlemmer, der ikke ønsker e-post.

Mere end 2/3 af foreningens medlemmer har tilsluttet sig ordningen med elektronisk post, og de modtager løbende aktuel information fra foreningen, ligesom der har været mulighed for hurtig dialog om konkrete sager.

Hvis du vil have e-mail fra Godhavn Grundejerforening, sÃ¥ send os din e-mailadresse. Gør det ved at vælge ”Skriv til os” i menuen til venstre. Derefter angiver du dit navn, vejnavn og husnummer i grundejerforeningen, din mailadresse og ”Send e-post til mig” i emnefeltet.

Når din e-mailadresse er registreret i foreningens medlemskartotek, får du en bekræftelse (via e-mail, naturligvis).

Vores medlemsregister er desværre indrettet således, at der kun kan registreres en e-mailadresse pr. parcel. Er I flere ejere, er det derfor nødvendigt, at I selv videresender henvendelser fra grundejerforeningen til medejerne.

 

©Godhavn Grundejerforening
CVR 32 18 69 47